Adskillige dark stores i København kan blive tvunget til at lukke – og det samme kan ske i resten af landet.

På rådhuset i København bakker et politisk flertal op om Teknik- og Miljøborgmester Line Barfods (EL) ønske om, at dark stores ikke skal ligge i områder, der ifølge lokalplanen er beregnet til butikker og restauranter.

Det kan i sidste ende få alvorlige konsekvenser for Wolts dark stores. For tre ud af fem Wolt Markets i København skal ifølge lokalplanen være butikker, restauranter eller lignende ‘publikumsorienterede serviceerhverv’, viser en gennemgang som Radar har lavet på baggrund af lokalplanerne.

Borgmester Line Barfod afventer lige nu, at forvaltningen afgør sagerne.

– Forvaltningen er ved at kigge på de her konkrete sager for at se, hvad man kan gøre. Jeg håber, at vi har mulighederne for at sikre, at vi ikke får flere dark stores i de områder, hvor vi gerne vil have åbne forretninger fremfor lukkede lagerlokaler, fortæller Line Barfod til Radar.

Hun forventer, at forvaltningen kan komme igennem med at håndhæve lokalplanerne. Er det ikke tilfældet, så er Line Barfod klar til at tage sagen videre.

– Så må vi gå til Christiansborg, for jeg er bekymret for udviklingen, siger hun.

Dark stores eller spøgelsesbutikker er varelagre, hvorfra leveringstjenester som Wolt og Gorillas bude afhenter dagligvarer, som kunder har bestilt gennem app’en. I Hollands hovedstad Amsterdam har man sat grænse på maks. 50 dark stores og for nyligt blev tre af dem beordret til at lukke. Det sker efter adskillige klager fra naboer om støj, forurening og affald.

Eksperter: Kommunen kan fjerne dem

I øjeblikket har Wolt ti dark stores i hele landet. To eksperter vurderer, at kommunerne har en god sag, hvis de ønsker at stoppe udviklingen i strøgområder.

– Dark stores kan ikke betegnes som detailhandel, som normalt er det man tænker på, når man skriver i en lokalplan, at stueetagen i et gademiljø er forbeholdt butikker. Så med en lokalplan i hånden vil man sagtens kunne forbyde de her dark stores, siger lektor og landinspektør Michael Tophøj Sørensen fra Institut for Planlægning på Aalborg Universitet

Stadsarkitekt i Rødovre, Jesper Pagh, mener heller ikke, at dark stores kan betegnes som butikker.

–  Jeg mener ikke, at det er en butik, da de ikke er åbne for omverdenen. Den type forretning snylter på omgivelserne, og jeg ville heller ikke ønsker at have dem i butiksområder i Rødovre, siger han.

Ifølge ham kan det dog blive en svær, juridisk kamp for kommunerne.

– Det kan tage lang tid og blive en dyr fornøjelse i advokatregninger. For med de her nye typer af erhverv, har man ikke nødvendigvis en sag, der kan danne præcedens, og Wolt har formentlig masser af penge til at kæmpe imod, siger han.

Michael Tophøj Sørensen er enig i, at det bliver et fortolkningsspørgsmål, men han vurderer, at kommunerne står med en god sag på hånden.

– Det er et helt nyt område, men når man taler om et udadvendt erhverv på et strøg, jamen så handler det om, at man vil sikre et handelsliv, hvor folk går ind og ud af butikker med udstillinger i vinduerne, og det er der ikke i dark stores, siger han.

I Michael Tophøj Sørensens hjemby Aalborg har Wolt Market overtaget en nedlagt Fakta. Han vurderer, at det formentlig ikke er lovligt ud fra lokalplanens bestemmelser om butiksdrift. Men samtidig mener han, at mange kommuner formentlig ikke ønsker at gribe ind.

– Kommunerne kan håndhæve lokalplanen og fjerne dark stores, hvis de vil. Men det er et spørgsmål om pest eller kolera: Vil man have tomme butikker eller dark stores? Jeg tror, at mange foretrækker det sidste, siger han med henvisning til den udbredte butiksdød.

Forvaltningen: Dark stores er ikke en butik

Spørgsmålet er i sidste ende, om en dark store kan betegnes som en butik juridisk set.

Radar har netop fået tilsendt et notat fra forvaltningen i København, der beskriver kommunens mulighed for at stoppe dark stores. Her fremgår det, at forvaltning ikke mener, at ‘pakkeshops og click and collect af dagligvarer vil kunne betragtes som publikumsorienteret serviceerhverv’, men at det er en ‘konkret vurdering’ i hvert enkelt tilfælde.

Forvaltningen mener, at en butik, ‘henvender sig til forbipasserende i almindelighed, og i en vis udstrækning er afhængig af at appellere impulsivt til de forbipasserende (spontanitet).’

En virksomhed, som udelukkende har lagerfunktion uden offentlig adgang, vil derfor ikke være ’tilladt i de bymæssige områder, hvor lokalplanen fastlægger området til publikumsorienteret serviceerhverv’, lyder det i forvaltningens indstilling.

I øjeblikket er det kun muligt at hente sine varer i Wolt Market, hvis man har bestilt dem på appen. Men hvis Wolt giver mulighed for, at man kan komme ind og handle fra gaden, kan det medføre, at der bliver tale om publikumsorienteret serviceerhverv, skriver forvaltningen i deres notat.

Wolt: Lagerbutikker er ikke i strid med lokalplan

Hos Wolt er man ikke enig i, at deres Wolt Markets står i modsætning til lokalplanen.

– Vi ser ikke vores lagerbutikker som en modsætning til lokalplanen, da der netop er mulighed for, at kunder kan afhente deres varer. Det beror på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde, som der står i notatet. Så vi er åbne for at fortsætte dialogen med forvaltningen, så vurderingen bliver så fyldestgørende som muligt, skriver Mikkel Tofte, communications manager hos Wolt.

Ifølge flere eksperter kan kommunen med lokalplanen i hånden sagtens kræve, at jeres Wolt Markets bliver lukket ned, da click and collect ikke kan betegnes som butik?

– Vi ser frem til en dialog med kommunen, som vi rækker ud til, lyder det fra Mikkel Tofte.

The post Wolts spøgelsesbutikker overtræder lokalplan: Kommuner kan kræve dem lukket appeared first on Radar.